Danske virksomheder bør forberede sig på den fælles patentdomstol ("UPC")

Status på forberedelserne

Forberedelserne til UPC befinder sig stadig i den såkaldte PAP (Provisonal Application Phase), hvorunder den sidste del af de praktiske og tekniske forberedelser til domstolens etablering udføres. For nylig har UPC's Administrative Komité bl.a. valgt UPC's Præsidium og udpeget en lang række af de juridiske og tekniske dommere, der skal dømme i de tvister, der forelægges for domstolen (der er dog endnu ikke er udpeget en dansk dommer til den lokale afdeling i København). Derudover har UPC's Preparatory Team udsendt en implementeringsplan, hvoraf det fremgår, at UPC forventes endeligt at åbne for modtagelse af sager den 1. april 2023.

Vi har tidligere her i magasinet beskrevet, hvordan der, på trods af de fremskredne forberedelser, stadig forelå et par væsentlige uafklarede spørgsmål vedrørende UPC's udformning og gennemsigtighed (se Intellectual Property Perspective, juni 2022).

I forhold til spørgsmålet om, hvad der skal ske med de sager, som skulle have været behandlet af den London-afdeling, der ikke blev oprettet som følge af BREXIT (sager om bl.a. medicin og kemi), er der fortsat ikke nogen officiel afklaring af, hvorvidt de skal omfordeles til centralafdelingerne i Paris og/eller München, eller om de skal placeres i en tredje centralafdeling oprettet et nyt geografisk sted. I stedet synes opfattelsen i UPC's forberedende organer indtil videre at være, at domstolen må åbne, uden at man har fundet en permanent løsning på problemstillingen.

Til gengæld er der kommet en afklaring på spørgsmålet om, hvorvidt offentligheden kan få adgang til UPC's praksis, efter at UPC's Preparatory Team i juli måned opdaterede ordlyden af de procedureregler, som UPC kommer til at operere efter ("UPC Rules of Procedure"). Således fremgår det nu tydeligt af artikel 262 i den endelige version af UPC Rules of Procedure, at UPC's afgørelser skal offentliggøres. Derimod kan offentligheden kun få adgang til de af parterne indleverede processkrifter og bilag efter en "begrundet anmodning" til UPC's registratur. Det er stadig ikke klart, hvad der menes med en "begrundet anmodning", herunder hvad UPC's registratur vil lægge vægt på i sin vurdering af, om materialet kan offentligøres.

Store ændringer i håndhævelsen af patenter

Hvis forberedelserne forløber som forventet, og UPC kan slå dørene op den 1. april 2023 eller deromkring, vil det medføre store ændringer i den måde, virksomheder håndhæver deres patentrettigheder på i Europa, hvilket kan få stor betydning for danske virksomheder.

For det første vil sagsbehandlingen i sager anlagt ved UPC vedrørende krænkelse af patenter adskille sig væsentligt fra sagsbehandlingen i tilsvarende sager anlagt ved danske domstole. Sagsbehandlingen af en patentkrænkelsessag ved UPC indledes med en skriftlig fase, hvor sagsøger indgiver en stævning, der bl.a. skal indeholde de juridiske argumenter og beviser, som påberåbes til støtte for, at der foreligger en krænkelse. Herefter har sagsøgte en frist på tre måneder fra forkyndelsen af stævningen til at indgive sit svarskrift, der ligeledes bl.a. skal indeholde en beskrivelse af sagsøgtes beviser samt sagsøgtes juridiske argumentation. Sagsøgers eventuelle replik skal indgives senest to måneder efter forkyndelsen af svarskriftet, mens sagsøgtes duplik, der kun må svare på forhold, som rejses i replikken, skal indgives en måned efter forkyndelsen af replikken. Dermed forudsættes det, at skriftvekslingen i en patentkrænkelsessag ved UPC, inklusive fremlæggelse af alle beviser, herunder eksperterklæringer, ikke skal tage meget længere end et halvt år. Hele sagsbehandlingen, inkl. hovedforhandling, forventes afsluttet inden for et år. Dette adskiller sig markant fra patentkrænkelsessager ved danske domstole, hvor det ikke er ualmindeligt, at en sag behandles over væsentligt længere tid.

De relativt stramme tidsfrister ved UPC medfører, at det ikke er realistisk for en dansk virksomhed, der bliver sagsøgt for patentkrænkelse, at forberede sit forsvar fra bunden efter at have modtaget stævningen, hvis der er tale om bare en nogenlunde kompliceret sag (hvilket patentkrænkelsessager ofte vil være). Dertil kommer, at de begrænsede muligheder for at fremkomme med nye beviser eller juridiske argumenter undervejs i skriftvekslingen betyder, at man som sagsøgt må være parat til at redegøre og argumentere særdeles fyldestgørende for sin sag allerede i svarskriftet. Dette tydeliggøres yderligere af, at en sagsøgt i en eventuel appelsag (der ikke har opsættende virkning over for en afgørelse om krænkelse og forbud) kun må inddrage nye omstændigheder og beviser, hvis den sagsøgte ikke med rimelighed kunne forventes at have fremført dem under sagen i første instans. Sagsøges en dansk virksomhed for patentkrænkelse ved UPC, vil virksomheden derfor stå i en vanskelig situation, hvis den ikke på forhånd har forberedt sig på, hvordan den bedst kan forsvare sig i sagen, f.eks. hvordan gyldigheden af det patent, der bliver håndhævet mod virksomheden, kan anfægtes ved henvisning til tidligere kendt teknik. Ikke mindst afgørende forberedelsesskridt som identifikation af eksperter, tilvejebringelse af eksperterklæringer og oversættelse af bilagsmateriale til retssagens officielle sprog er faktorer, som kan blive meget udfordrende inden for de korte tidsfrister.

For det andet vil der med ikrafttrædelsen af UPC blive indført en mulighed for at opnå et europæisk patent med enhedsvirkning i alle de til UPC tilknyttede lande (et såkaldt "Unitary Patent"). Dette forventes at føre til, at der fremover kommer til at være et langt større antal patentrettigheder, der har virkning i og dermed vil kunne håndhæves i Danmark, end under det nuværende europæiske patentsystem. Dermed vil risikoen for, at en dansk virksomhed i fremtiden sagsøges for patentkrænkelse, i det hele taget efterhånden øges, efter at UPC bliver en realitet.

Danske virksomheder bør forberede sig på eventuelle sagsanlæg ved UPC

Med UPC's åbning for modtagelse af sager kan danske virksomheder ikke længere vente med at forberede sig på forsvar mod påståede patentkrænkelser, til de bliver sagsøgt. Både den øgede risiko for at blive sagsøgt og det forhold, at sagsøgte i patentkrænkelsessager ved UPC er nødsaget til at forsvare sig udtømmende med relativt kort varsel, betyder, at danske virksomheder bør forberede sig på, hvordan man bedst imødegår eventuelle sagsanlæg om patentkrænkelse ved UPC.

For eksempel bør danske virksomheder foretage overvågninger af tredjemands patenter og patentansøgninger, som de - med rette eller urette - kan blive beskyldt for at krænke rundt om i Europa. I forhold til relevante tredjemandsrettigheder bør virksomhederne få foretaget såkaldte "Freedom-To-Operate-analyser", altså en vurdering af, om der foreligger en krænkelse af en gyldig rettighed. På den måde kan virksomhederne både få afdækket risikoen for, hvorvidt nogle af virksomhedens vigtige produkter krænker tredjemands patentrettigheder, og forberede sig på, hvordan virksomheden i så fald bedst vil kunne forsvare sig imod beskyldninger om patentkrænkelse i en sag ved UPC, herunder f.eks. hvordan man med fordel ville kunne argumentere for ikke-krænkelse eller ugyldighed af de pågældende patentrettigheder.

Kromann Reumerts patent litigation team er specialiseret i patentret og har gennem de sidste mere end 30 år rådgivet om og ført en lang række retssager om patenter. Vi står derfor klar til at hjælpe danske virksomheder med rådgivning om sagsbehandlingen af bl.a. patentkrænkelsessager ved UPC. Derudover kan vi facilitere kontakten til nogle af de mange dygtige patentagenter, vi arbejder sammen med, som vil kunne hjælpe danske virksomheder med overvågning af tredjemandsrettigheder og med at foretage Freedom-To-Operate-analyser, hvor dette er relevant. Vi kan desuden bistå med fastlæggelsen af virksomhedernes håndhævelses- eller forsvarsstrategi på området.