Finansloven afsætter flere penge til landbrugssektoren
Finansloven for 2019 er på plads – og med gode nyheder for landbrugssektoren, som får tildelt flere penge. I denne nyhed får du et overblik over, hvad pengene blandt andet skal gå til, og hvilke spændende tiltag finansloven ellers indebærer for sektoren.
Ny sælgerpantebrevsmodel ved generationsskifte
I finansloven er det blevet besluttet, at der skal indføres en ny sælgerpantebrevsmodel. Herefter skal en sælger kunne genanbringe op til 10 % af købesummen i den solgte landbrugsejendom, som sælgeren først beskattes af, når sælgeren modtager afdrag på pantebrevet.
Den konkrete sælgerpantebrevsmodel er endnu ikke fastlagt. Det er derfor fortsat uklart, hvilke ejendomme der konkret vil blive omfattet af reglerne, og om sælgerpantebrevsmodellen vil blive forbeholdt familiehandler, eller om den også vil kunne anvendes, når der generationsskiftes til en udefrakommende landmand.
Indtil vi ved mere om sælgerpantebrevsmodellens konkrete indhold kan vi ikke sige, hvilket "liv", den vil få ved siden af de gældende regler om succession. I dag er det nemlig allerede muligt at udskyde beskatningen ved familiehandler og ved salg til en medarbejder, der har været fuldtidsansat i minimum tre år i landbrugsvirksomheden inden for fem år før overdragelsen. Det gøres ved, at den nye landmand overtager sælgerens skattemæssige forpligtelser.
Afskaffelse af foderfosfatafgiften
Den afgift, som animalske producenter skal betale, når de anvender fosforholdig foder til deres besætninger, skal afskaffes.
Afskaffelsen af afgiften skal ses i sammenhæng med den nye regulering af fosforlofter, hvor der blandt andet, fra planperioden 2018/2019, er indført et skærpet udbringningsloft for fosfor i særligt udpegede områder.
Afskaffelsen af afgiften kan umiddelbart indebære en økonomisk besparelse for de animalske producenter, men realiteten af nettobesparelsen er usikker, da producenterne i stedet underlægges et skærpet regelsæt om udbringningslofter.
Læs mere om fosforregulering på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Forplejnings- og grundtilskud til landbrugsuddannelsers kostafdelinger
Finansloven har afsat penge til at forbedre landbrugsuddannelsernes kostafdelinger, så de ligestilles med andre kostskolemiljøer. Midlerne skal særligt gå til forplejnings- og grundtilskud.
Eksportindsats på fødevareområdet
Indsatsen for at forbedre eksportvilkårene for de danske landbrugsvirksomheder, som blev aftalt tilbage i 2015 med Landbrugspakken, skal videreføres. Indsatsen går særligt ud på at fastholde, udnytte og åbne for eksportmarkeder.
Ammoniakreducerende tiltag
I loven er det også blevet bestemt, at der skal nedsættes et udvalg, som skal se nærmere på, hvordan udledninger af ammoniak fra landbruget kan reduceres. Samtidig er det aftalt, at der skal afsættes penge til at følge op på de tiltag, som udvalget måtte foreslå.
Investering i slagtesvinestalde
Der er afsat penge til at støtte investeringer i slagtesvinestalde. Finansloven lægger i denne forbindelse op til, at der etableres en EU-finansieret tilskudsordning, som skal gå til at udbrede ammoniak- og drivhusgasreducerende teknologier, f.eks. anlæg til gylleforsuring. Finansloven skriver ikke mere om tilskudsordningen, herunder hvornår man kan begynde at søge om tilskud og tilskuddets størrelse, men vi vender naturligvis tilbage med en nyhed, når vi ved mere om det.