Nyhed

Genbrugsmaterialer i byggeriet – hvem har ansvaret for mangler?

Der er stadig større fokus på at bygge bæredygtigt – en udvikling, der blandt andet er hjulpet godt på vej af de nye klimakrav i BR 18 om grænseværdier for maksimal CO2-udledning og udarbejdelse af Life Cycle Assessment (LCA). Det har været springbrættet til en øget interesse i at inkorporere genbrugsmaterialer og andre bæredygtige materialer i byggeprojekter. Medaljens bagside viser sig dog særligt i relation til (de juridiske) udfordringer i en mangelssammenhæng. I denne artikel stiller vi skarpt på, hvilke overvejelser bygherrer og entreprenører bør gøre sig i byggerier, hvor der anvendes genbrugsmaterialer.

Bygge - materialer - entreprise 1920x1080.jpg

Udfordringer ved bæredygtige byggematerialer 

Anvendelsen af genbrugsmaterialer eller andre bæredygtige byggematerialer er uden tvivl et vigtigt og nødvendigt element i den grønne omstilling for byggebranchen. Byggeriets parter bør dog have for øje, at anvendelsen af genbrugsmaterialer indebærer nye udfordringer, sammenlignet med anvendelsen af konventionelle (nyproducerede) og velafprøvede byggematerialer.

Da det kan være vanskeligt at dokumentere de enkelte materialers fysiske egenskaber og kvalitet, bør parterne være særligt opmærksomme på at afdække og vurdere byggetekniske risici, hvor genbrugsmaterialer påtænkes anvendt. Tilsvarende bør parterne allerede i kontraktfasen forholde sig til, hvordan identificerede (byggetekniske) risici skal håndteres.

Ingen særlig ansvarsnorm efter AB-reglerne

AB-reglerne indeholder ingen særlig ansvarsnorm i relation til materialemangler, hvor et byggeri opføres med genbrugsmaterialer. Har parterne vedtaget AB-reglerne, er udgangspunktet derfor, at (genbrugs)byggematerialerne skal "være af sædvanlig god kvalitet". Parterne kan dog frit aftale, at byggematerialerne skal vurderes ud fra en anden målestok, som tager højde for anvendelse af de påtænkte genbrugsmaterialer. 

I en mangelssammenhæng er der altså ikke  efter AB-reglerne   en lempeligere målestok for kvaliteten og egenskaberne af genbrugsbyggematerialer. Hvert enkelt (genbrugs)produkt skal derfor som udgangspunkt være af samme kvalitet som et tilsvarende nyproduceret produkt. 

Hvis et (genbrugs)byggemateriale viser sig at være uegnet til det påtænkte formål, afhænger mangelsvurderingen desuden af, hvem der har truffet valget om at anvende denne materialetype. Hvis bygherren har foreskrevet brugen af genbrugsbyggematerialet, bærer bygherren som udgangspunkt ansvaret for genbrugsmaterialets formålsuegnethed  mens entreprenøren bærer ansvaret, hvis det er entreprenørens egen beslutning at anvende genbrugsmaterialet.

Eksempler fra praksis om genbrugsmaterialer: KfE 2000.175 VBA og TBB 2023.749 VBA

To eksempler fra praksis illustrerer, at det kan være afgørende for mangelsvurderingen ved (genbrugs)materialer, om det ultimativt er (i) bygherren, der har pålagt entreprenøren at anvende genbrugsmaterialer (og i givet fald hvilken kvalitet / hvilke egenskaber materialerne skal have) eller (ii) om bygherren blot har opfordret entreprenøren hertil, eksempelvis ved at bede entreprenøren om at "overveje" brugen af genbrugsmaterialer. 

KfE 2000.175 VBA

I KfE 2000.175 VBA havde parterne aftalt, at entreprenøren "i videst muligt omfang" skulle genbruge eksisterende skiferplader til at renovere taget på et ældre kirketårn. Efter arbejdernes udførelse indklagede bygherren entreprenøren for Voldgiftsnævnet, og krævede erstatning for omkostningerne ved at rette op på defekte plader og dårlig håndværksmæssig udførelse.

Selvom en skønsmand  som ikke var bekendt med parternes aftalegrundlag  blandt andet udtalte, at den håndværksmæssige udførelse var "ringe", og at alt for mange skifre var "for medtagne til genanvendelse", blev entreprenøren frifundet under henvisning til, at entreprenøren havde fulgt bygherrens forskrifter for anvendelse og kassation af skiferplader. Entreprenørens ydelse levede nemlig op til parternes aftale, og var dermed ikke mangelfuld.

...

TBB 2023.749 VBA

I TBB 2023.749 VBA fremgik det derimod af udbudsmaterialet, at totalentreprenøren "kunne overveje at bruge genbrugstegl", og i byggeprogrammet blev totalentreprenøren "opfordret" hertil. Efter aflevering af arbejderne viste der sig fejl, og bygherren indklagede derfor totalentreprenøren for Voldgiftsnævnet med påstand om erstatning for mangler.

Voldgiftsretten anførte i sine præmisser, at det  uanset ovenstående formuleringer i udbudsmaterialet henholdsvis byggeprogrammet  var totalentreprenørens egen beslutning at benytte genbrugsmurstenene. Videre fandt voldgiftsretten, at genbrugsmursten ikke var generelt uanvendelige, men at totalentreprenøren blandt andet burde have sørget for at frasortere de sten, som var for fugtbelastede til anvendelse i det konkrete byggeri. Voldgiftsretten fandt derfor, at totalentreprenørens arbejder led af mangler.

...

Vores bemærkninger til kendelserne og anbefaling til parterne

Resultaterne i de to kendelser gengivet ovenfor er ikke et nybrud indenfor entrepriseretten og understreger også, at anvendelsen af genbrugsmaterialer ikke i sig selv indebærer en ændret mangelsvurdering.

Kendelserne illustrerer dog nogle af de problemstillinger, som byggeriets parter bør forholde sig til, når parterne overvejer at anvende genbrugsmaterialer  eksempelvis at det er væsentligt på forhånd at fastlægge detaljerede retningslinjer/procedurer for ud- og fravælgelse af konkrete materialeeksemplarer. Dette var netop et tema i begge sager.

Kendelsen gengivet i KfE 2000.175 VBA viser, at det er afgørende for en bygherre, der foreskriver anvendelse af genbrugsmaterialer, at bygherren nøje forholder sig til, hvad der udgør "rigtig ydelse", for at bygherren kan sikre sig, at det færdige byggeri lever op til bygherrens kvalitetsmæssige forventninger.

Bygherren kan alternativt  som det skete i TBB 2023.749 VBA  vælge "kun" at opfordre en entreprenør til at anvende genbrugsmaterialer, og dermed i sidste ende overlade beslutningen (med dertilhørende ansvarsmæssige konsekvenser) til entreprenøren. Med denne tilgang kan entreprenøren dog også vælge at anvende nyproducerede materialer  hvilket bygherren bør være opmærksom på, hvis det er væsentligt for bygherren, at byggeriet opføres med genbrugsmaterialer.

Hvis bygherren foreskriver anvendelse af genbrugsmaterialer, kan bygherren overveje en række kontraktuelle 'greb', eksempelvis:

  • specifik regulering af ansvaret for brug af genbrugsmaterialer
  • øgede krav til kvalitetssikringsmateriale
  • og/eller skærpet/målrettet tilsyn for relevante arbejder.

Bygherren bør dog i den sammenhæng have for øje, at byrdefulde kontraktsvilkår og ansvarsfraskrivelser påvirker en entreprenørs risikokalkule  hvilket typisk afspejler sig i en højere tilbudspris. For at imødegå at entreprenøren indlægger høje risikotillæg i sit tilbud, kan bygherren vælge at "dele risikoen" for mangelfulde materialeeksemplarer med entreprenøren. 

Som entreprenør på et projekt, hvor der anvendes genbrugsmaterialer, er det væsentligt at gå til opgaven med åbne øjne  uanset om det er bygherren eller entreprenøren selv, som initiativet til anvendelse af genbrugsmaterialer udspringer fra. Vi anbefaler derfor, at entreprenøren  på et tidligt tidspunkt  afdækker potentielle byggetekniske risici, stiller afklarende spørgsmål til udbudsmaterialet (både af teknisk og juridisk karakter), samt tager nødvendige forbehold 'up front'. 

Opsummerende er det derfor vores anbefaling  uanset om du eller din virksomhed er bygherre eller entreprenør  at du tidligst muligt i udbudsfasen/kontraktsfasen afdækker og tager højde for de byggetekniske og juridiske risici ved anvendelse af genbrugsbyggematerialer. 

Vil du vide mere?

Vores specialister i fast ejendom og entreprise har stor erfaring med at bistå bygherrer, (total)entreprenører, arkitekter og ingeniører med kontraktforhandling og tvister om mangler. Du er derfor altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for rådgivning på området. 

Læs mere om vores speciale i fast ejendom og entreprise.

Kunne du tænke dig at læse lignende artikler og være opdateret på den seneste voldgiftspraksis, så meld dig ind i vores lukkede netværksgruppe på LinkedIn, hvor vi og medlemmerne, som alle har forbindelse til byggebranchen, kan dele nyheder og erfaringer mv.

Juridiske specialer

Kontakt

Jacob Møller
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 43 63
Mob. +45 20 19 74 05
Trine Gydemand Bielefeldt
Director, advokat (Aarhus)
Dir. +45 38 77 44 17
Mob. +45 51 38 17 28
Jacob Fuglbjerg
Associate, Advokat (Aarhus)
Dir. +45 38 77 32 90
Mob. +45 24 89 76 49