Nyhed

Kromann Reumert styrker sit Energiteam med en stærk energiøkonomisk kapacitet

Reguleringen af energibranchen er i rivende udvikling, og vi er glade for at meddele, at Peder Kongsted er ansat som en del af Kromann Reumerts energiteam.

Ny-medarbejder_Peder_Marts-2023.jpg

Peder Kongsted kommer fra en stilling som kontorchef i Forsyningstilsynet (FSTS), hvor han har haft ansvaret for udvikling og håndhævelse af reguleringen vedr. fjernvarme og affald samt håndhævelse af reguleringen vedr. engrosmarkederne for el og gas inkl. tilsyn med insiderhandel (REMIT).

Peder Kongsted har omfattende erfaring fra energisektoren med 11 år i Ørsted og 3 år i FSTS. Han vil tilføre os en stærk energiøkonomisk kompetence med stor indsigt i energimarkederne.

Unik kombination af energiøkonomi og jura

Partner Anders Stubbe Arndal udtaler; "Vi er særdeles glade for, at Peder Kongsted slutter sig til os. Energireguleringen bliver stadig mere kompleks, og det gælder navnlig reguleringen af energivirksomhedernes økonomi. Det vil øge værdien af vores rådgivning til vores klienter betragteligt, at vi med Peder Kongsted ombord får en helt unik kompetence og indsigt netop i energiøkonomiske forhold, energimarkedet og markedsreguleringen. FSTS har for nylig annonceret at de vil allokere flere ressourcer til at gennemføre tilsyn vedr. mistanke om markedsmanipulation og insiderhandel (REMIT) på det danske energimarked. Peders kompetencer og erfaring giver os en helt særlig mulighed for at hjælpe energivirksomhederne med blandt andet sådanne spørgsmål."

Peder Kongsted supplerer; "Kromann Reumert er kendt som markedsleder indenfor energiregulering, og jeg glæder mig til at blive en del af teamet. Den rette værdiskabende rådgivning til energivirksomhederne kræver ofte en kombination af jura og økonomi. Jeg er glad for sammen med mine nye kolleger i Kromann Reumert at kunne tilbyde energivirksomhederne netop denne ydelse som noget unikt i det danske marked."

Peder Kongsted starter i Kromann Reumert efter påske, og hans unikke ekspertise vil styrke vores allerede stærke energiteam.

 

Juridiske specialer

Kontakt

Anders Stubbe Arndal
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 05
Mob. +45 20 44 21 92
Erik Bertelsen
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 43 11
Mob. +45 20 19 74 12