LEI-kode bliver obligatorisk for børsnoterede selskaber mv.

Hvad er en LEI-kode, og hvordan oprettes den?

LEI står for Legal Entity Identifier og er en global identifikationskode for udstedere ligesom det nationale CVR-nummer. Det er en standardiseret kode på 20 tegn, der består af både bogstaver og tal. En LEI-kode er i dag kun et krav for visse selskaber. Parter, som handler OTC-derivater eller børsnoterede derivater og har opfyldt deres rapporteringspligt under EMIR-forordningen, vil typisk allerede have en LEI-kode.

En LEI-kode oprettes af en LEI-udsteder, og det koster ca. 1.100-1.300 kroner at få den oprettet. Herudover skal der betales et årligt gebyr på ca. 650-750 kroner. På Finanstilsynets hjemmeside findes mere information om oprettelse af en LEI-kode. Det tager typisk et par dage at få en LEI-kode.

Bemærk også, at udstedere skal indsende LEI-koden til Finanstilsynet hurtigst muligt på SEKO4-postkasse@ftnet.dk.

Ledende medarbejdere og deres nærtstående skal pr. 1. januar 2017 angive LEI-kode ved indberetning af transaktioner til Finanstilsynet. 

Kravet om anvendelse af LEI-kode fremgår af den nye udstederbekendtgørelses § 8, stk. 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1258 af 9. november 2015 om udstederes oplysningsforpligtelser.

Etablering af en europæisk elektronisk adgangsportal

Der etableres en europæisk elektronisk adgangsportal, hvor man ved bl.a. at søge på en udsteders LEI-kode kan få adgang til regulerede oplysninger om udsteder. Regulerede oplysninger er f.eks. årsrapporter, halvårsrapporter, periodemeddelelser, kvartalsrapporter, selskabsmeddelelser hvorved intern viden offentliggøres, selskabsmeddelelser om erhvervelse eller afhændelse af egne aktier og storaktionærmeddelelser, som danske udstedere skal indberette til Finanstilsynet, og som opbevares i Finanstilsynets it-system OASM. 

EU-Kommissionens delegerede forordning 2016/1437 fastlægger nærmere kravene til den nye adgangsportal, som skal udvikles og drives af Den Europæiske Værdipapirhandel- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA). 

Kravene til selskabsmeddelelser hvorved intern viden offentliggøres og indsendelse til Finanstilsynet

En udsteder skal offentliggøre intern viden i henhold til artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen (MAR). Ved lov nr. 1549 af 13. december 2016 om ændring af værdipapirhandelsloven er det blevet præciseret, at en udsteder skal offentliggøre selskabsmeddelelser om intern viden på samme måde som andre meddelelser om regulerede oplysninger, og at oplysningerne også samtidig skal indsendes til Finanstilsynet. Udstederbekendtgørelsen fastlægger nogle nærmere krav til offentliggørelsen.

Det vil sige, at en udsteder skal offentliggøre selskabsmeddelelser om intern viden på samme måde som før MAR og indsende disse til Finanstilsynet. Udsteder bør herudover være opmærksom på, at EU-Kommissionen ved gennemførelsesforordning nr. 2016/1055 fastlagde nogle yderligere krav til indholdet af selskabsmeddelelser om offentliggørelse af intern viden og underretningen om udsættelse af offentliggørelse af intern viden til Finanstilsynet. Vores nyhedsbrev af 4. juli 2016 beskriver kravene i gennemførelsesforordningen nærmere.

Finanstilsynet får pr. 1. januar 2017 beføjelse til at aflægge kontrolbesøg uden retskendelse

I vores nyhedsbreve af 28. september 2016 og 14. oktober 2016 oplyste vi om Erhvervs- og vækstministerens forslag til ændring af værdipapirhandelsloven, hvorefter Finanstilsynet fik beføjelse til at foretage kontrolbesøg hos børsnoterede selskaber, der har pligter efter markedsmisbrugsforordningen, uden retskendelse. Forslaget blev vedtaget af Folketinget ved lov nr. 1549 af 13. december 2016, og træder i kraft 1. januar 2017. I forhold til høringsforslaget blev det præciseret i den vedtagne lov, at adgangen til at foretage kontrolbesøg uden retskendelse alene kan anvendes overfor "virksomheder", der har pligter i h.t. bl.a. MAR. Der kan derfor ikke med hjemmel i den nye værdipapirhandelslov foretages kontrolbesøg uden retskendelse hos private personer.