Lovprogram 2021/2022: Corporate crime, Investigations & Compliance ("CIC")

Den største nyskabelse består i forslaget om, at der etableres en ny National enhed for Særlig Kriminalitet ("NSK"), hvori de mest specialiserede politi- og anklagerfaglige kompetencer samles i forhold til at bekæmpe økonomisk og samfundsundergravende kriminalitet. Inden for telesektoren er det særligt relevant, at reglerne om udbyderes pligt til at registrere og opbevare (logge) oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgelse af strafbare forhold forventes at blive revideret. Inden for den finansielle sektor forventes blandt andet nye strafbelagte regler om ledelsessvigt og en skærpelse af reglerne om ledelsens erstatningsansvar for beslutninger med et element af interessekonflikter. Sociale medier får fortsat en større rolle i vores hverdag. I den forbindelse er det værd at fremhæve, at et lovforslag om en ny lov om regulering af sociale medier forventes fremsat i februar 2022. Med loven vil tjenesteudbyderne af sociale medier kunne straffes med bøde, hvis forpligtelserne i loven ikke bliver overholdt. 

I det følgende vil vi gennemgå de relevante lovforslag med henblik på at skabe et overblik over de særligt interessante lovforslag inden for området. Vi følger herefter løbende arbejdet med lovforslagene. 

Lov om Slots- og Kulturstyrelsens kontrol og tilsyn med covid-19-kompensationsordninger mv. på Kulturministeriets område

Formålet med lovforslaget, der blev fremsat den 6. oktober 2021, er at reducere risikoen for snyd, svindel og svig med kompensationsordninger mv., der er udbetalt af Slots- og Kulturstyrelsen til at afbøde økonomiske konsekvenser af covid-19. Lovforslaget giver Slots- og Kulturstyrelsen de retlige rammer, der er nødvendige for styrelsens kontrol- og tilsynsopgaver med covid-19-kompensationsordningerne mv. Med vedtagelsen af lovforslaget sker der en ensretning af Slots- og Kulturstyrelsens og Erhvervsstyrelsens kontrolmuligheder vedrørende covid-19-kompensationsordninger. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 18. november 2021.

Lovforslaget er sat på dagsordenen til 1. behandling i Folketinget den 12. oktober 2021.

Læs mere om det fremsatte lovforslag. 

Ændring af straffeloven, retsplejeloven, hvidvaskloven og forskellige andre love

Formålet med lovforslaget, der blev fremsat den 6. oktober 2021, er at gennemføre en række initiativer vedrørende politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023 i henhold til flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden fra december 2020. Særligt relevant er etableringen af NSK. Her samles de mest specialiserede politi- og anklagerfaglige kompetencer i en ny slagkraftig national enhed, der skal efterforske og behandle straffesager, hvor overtrædelsen har et særligt betydeligt omfang, er et led i organiseret kriminalitet, indebærer et komplekst samarbejde med udenlandske retshåndhævende myndigheder, er udført ved anvendelse af særegne metoder eller på anden måde er af særlig kvalificeret karakter.

Med lovforslaget etableres også de retlige rammer for et formaliseret operativt samarbejde mellem politiet, andre relevante myndigheder som eksempelvis Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen og Told- og Skatteforvaltningen, og udvalgte private aktører i blandt andet banksektoren. Det operative samarbejde skal bidrage til at bekæmpe og forebygge hvidvask og terrorfinansiering, som er en central del af flerårsaftalen fra december 2020. Det kommer eksempelvis til udtryk ved, at der med lovforslaget etableres en fast track-ordning. Med ordningen har bankerne pligt til at fastfryse særligt mistænkelige transaktioner, indtil Hvidvasksekretariatet – senest ved udgangen af den efterfølgende bankdag – har givet en tilbagemelding på, hvorvidt der skal ske beslaglæggelse af eksempelvis større pengebeløb.

Lovforslaget er sat på dagsordenen til 1. behandling i Folketinget den 26. oktober 2021.

Læs mere om det fremsatte lovforslag. 

Ændring af lov om anvendelse af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.

Formålet med lovforslaget, der blev fremsat den 6. oktober 2021, er at foretage ændringer i bemyndigelsesloven foranlediget af dual-use forordningen, der trådte i kraft den 9. september 2021.

Med lovforslaget foreslås at den, der forsætligt eller groft uagtsomt uden tilladelse fra Erhvervsstyrelsen eksporterer cyberovervågningsprodukter, som ikke er opført på listen i bilag 1 til dual-use forordningen, når det pågældende produkt helt eller delvis er eller kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med intern undertrykkelse eller alvorlige krænkelser af internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Med lovforslaget foreslås desuden, at forbuddet mod teknisk bistand, der er bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling, fremstilling, håndtering, anvendelse, vedligeholdelse, oplagring, sporing, identificering eller spredning af kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare våben eller andre nukleare sprænglegemer, eller til udvikling, fremstilling, vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der kan fremføre sådanne våben, ophæves.

Lovforslaget er sat på dagsordenen til 1. behandling i Folketinget den 26. oktober 2021.

Læs mere om dual-use forordningen. 

Læs mere om det fremsatte lovforslag. 

Ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg

Formålet med lovforslaget, der blev fremsat den 6. oktober 2021, er at gøre det ulovligt at betale for afgivelsen af vælgererklæringer til brug for opstilling til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg eller stillerunderskrifter til brug for opstilling til folketingsvalg, kommunale valg samt regionale valg. Lovforslaget har desuden til formål at indføre hjemmel til, at juridiske personer kan straffes med bøde for blandt andet at føre systematisk kontrol med afgivelse af stemmer. 

Lovforslaget er sat på dagsordenen til 1. behandling i Folketinget den 28. oktober 2021.

Læs mere om det fremsatte lovforslag. 

Ændring af retsplejeloven og teleloven

Formålet med lovforslaget er at revidere retsplejelovens regler om udbyderes pligt til at registrere og opbevare (logge) oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgelse af strafbare forhold.

Lovforslaget forventes fremsat i november 2021.

Ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl.

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række initiativer vedrørende governance i finansielle virksomheder. Lovforslaget forventes blandt andet at indeholde nye strafbelagte regler om ledelsessvigt, ligesom der forventes en skærpelse af reglerne om ledelsens erstatningsansvar for beslutninger med et element af interessekonflikter. Der forventes også et nyt regelsæt for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse til direktører i finansielle virksomheder og en bemyndigelse til at fastsætte regler om procedurer ved gennemførelse af fit and proper-godkendelser af direktører og nøglepersoner i kreditinstitutter, betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter.

Lovforslaget forventes fremsat i januar 2022.

Lov om regulering af sociale medier

Formålet med lovforslaget er at indføre en national lov, der regulerer sociale medier. Loven forventes at etablere klarere krav i forhold til sociale mediers ansvar for ulovligt indhold på deres platforme. Det forventes at blive gennemført ved krav om etablering af anmeldelsesprocedurer, krav om begrundede afgørelser om fjernelse eller blokering af ulovligt indhold og tidsfrister for nedtagning af dette indhold på platformene. Med lovforslaget forventes det også, at brugerne får adgang til at få efterprøvet det sociale medies beslutning om at beholde, blokere eller fjerne anmeldt indhold. Særligt relevant er det derudover, at tjenesteudbyderne af sociale medier bliver forpligtet til at udarbejde og offentliggøre gennemsigtighedsrapporter om deres indholdsmoderation. Hvis forpligtelserne i lovforslaget ikke overholdes, foreslås bødestraf.

Lovforslaget forventes fremsat i februar 2022.

Kromann Reumert bemærker

Kromann Reumert arbejder dedikeret med forretningsområdet CIC. Vi bistår danske og europæiske koncerner med at foretage interne undersøgelser inden for alle de globale complianceområder, dvs. hvidvask, restriktive foranstaltninger overfor tredjelande og sanktioner samt national og international bestikkelse.
Kromann Reumerts investigationteam består af specialister på området, og vi har betydelig erfaring med arbejdet i politi- og anklagemyndigheden samt fra talrige sager og undersøgelser foretaget gennem de senere år.

Læs mere om vores strukturerede arbejdsproces for undersøgelsessager, 'eKRim'.

Læs regeringens fulde lovprogram for 2021/2022.