Nyhed

Nyt nordisk standpunkt: Brug af markedsføringsudsagn om klimakompensation

I en fælles erklæring har de nordiske forbrugermyndigheder, herunder Forbrugerombudsmanden i Danmark, udtrykt bekymring over en stigende tendens til, at virksomheder benytter generelle klimaudsagn (eksempelvis"CO2-neutral" eller "klimakompenseret") på deres produkter, når de er baseret på klimakompensationsinitiativer, hvor virksomhederne blandt andet har købt klimakreditter eller indgår i projekter, hvor CO2-udledning undgås. Det kan nemt blive vildledende, mener myndighederne.

Klimavenligt - ikoner - pap 1920x1080.jpg

Hvorfor er der behov for særlig vejledning?

Baggrunden for bekymringen er, at disse klimaudsagn ikke altid nøjagtigt afspejler den reelle miljømæssige indvirkning af virksomhedens aktiviteter, da kompensationen ofte ikke er tilstrækkelig til at neutralisere eller kompensere for den fulde CO2-udledning. Dette kan medvirke til vildledning og skabe et skævt billede af produkters faktiske klimapåvirkning.

Forbrugermyndighederne understreger udfordringerne ved kravet om dokumentation for udsagn om klimakompensation, som skal tage højde for en række anerkendte problemstillinger, såsom additionalitet, permanens, samtidighed og lækage. Udover kravet om tilstrækkelig dokumentation mener forbrugermyndighederne, at det også er vigtigt for forbrugerne at få at vide, hvis neutraliteten eller kompensationen sker gennem køb af klimakreditter, da sådanne angår forhold udenfor produktets værdikæde.

Fremadrettet anbefaling

Forbrugermyndighederne opfordrer virksomheder til at gennemgå sine udsagn om klimakompensation og tage et fornyet blik herpå. Det anbefales desuden, at virksomheder i deres markedsføring nøje beskriver, hvad de konkret gør for at kompensere for deres CO2-udledning, uden at love forbrugerne, at udledningen ved et produkt derved bliver kompenseret eller neutraliseret.

For yderligere information se den fulde erklæring fra de nordiske forbrugermyndigheder om brug af klimakompensationsudsagn i markedsføringen her, samt Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse herom her.

Har din virksomhed brug for rådgivning om miljø- og klimaudsagn?

Det juridiske landskab i relation til miljø- og klimaudsagn udvikler sig konstant. Det er derfor afgørende for virksomheder at være opmærksomme på gældende regler og retningslinjer og sikre, at deres praksis er i overensstemmelse hermed.

Vi følger udviklingen på området nøje, og vores specialister inden for markedsføring- og forbrugerret rådgiver danske og udenlandske virksomheder om de relevante aspekter indenfor grøn markedsføring. 

Læs mere om, hvordan man som virksomhed undgår at lave greenwashing:

Greenwashing - bildæk - grøn 1920x1080.jpg
Artikel

Den grønne omstilling medfører nye forretningsmuligheder. Men den medfører også spørgsmål om, hvor grøn en indvirkning et produkt har...

Kontakt

Pia Kirstine Voldmester
Partner (København)
Dir. +45 38 77 10 15
Mob. +45 26 86 64 28
Daiga Grunte-Sonne
Director, advokat (København)
Dir. +45 38 77 41 18
Mob. +45 61 20 99 95
Stina Toftager Rasmussen
Associate, Advokat (København)
Dir. +45 38 77 45 27
Mob. +45 61 20 11 75