Retten annul­lerer Europa-Kommissionens statsstøtte­godkendelse til Femern-forbindelsen

Rettens dom af 13. december 2018 i sag T-630/15, Scandlines mod Europa-Kommissionen

Af advokatfuldmægtig Adrian Kielberg og stipendiat Clement Hoff Munk

Baggrund 

I 2007 blev Danmark og Tyskland enige om at etablere Femern-forbindelsen, der, med en samlet omkostning på i alt 64,4 milliarder kroner, udgør Danmarkshistoriens største anlægsbyggeri. I den forbindelse udarbejdede den danske stat en model for den offentlige finansiering af projektet, der blandt andet indeholdt væsentlige statsstøtteelementer i form af favorable lån, ubegrænset statsgaranti og skattemæssige fordele.

I juli 2015 godkendte Europa-Kommissionen modellen for den offentlige finansiering. Godkendelsen blev blandt andet begrundet med, at projektet var et nøgleelement i færdiggørelsen af den vigtige nord-syd-rute, der skal forbinde Centraleuropa med de nordiske lande. Et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse.

Læs Kommissionens pressemeddelelse.

Scandlines og Stena Line, hvis færgefart vil blive påvirket, hvis Femern-forbindelsen realiseres, indbragte Kommissionens afgørelse for Retten med påstand om, at den danske stats finansieringsplan var i strid med statsstøttereglerne.

Læs vores tidligere omtale af sagen.

Rettens afgørelse 

Retten gav sagsøgerne medhold i, at der var betydelige mangler ved Kommissionens analyse af støtteordningen. Retten fandt, at Kommissionens analyse var upræcis, utilstrækkelig og til tider selvmodsigende. Dette indikerede, ifølge Retten, at støtteordningen potentielt gav anledning til betydelige statsstøtteretlige betænkeligheder. Derfor fandt Retten også, at Kommissionen burde have iværksat en formel undersøgelsesprocedure, hvilket ikke var sket.

Retten bemærkede også, at støtten muligvis kunne betragtes som en nødvendig forudsætning for at kunne gennemføre et så stort projekt, men at Kommissionens analyse under alle omstændigheder havde været utilstrækkelig og upræcis. Retten henviste blandt andet til, at finansieringsmodellens meget lange og uforudsigelige tilbagebetalingsperioder var et forhold, der burde have givet Kommissionen anledning til en grundigere undersøgelse. Retten kritiserede også, at Kommissionen ikke havde udstedt betingelser for statsgarantierne, før støtten blev godkendt.

Som en konsekvens af analysens påviste mangler valgte Retten at annullere afgørelsen og hjemvise sagen til fornyet behandling ved Kommissionen.

Læs Rettens afgørelse.