Sundhedsvæsen

Det danske sundhedsvæsen presses til at levere bedre sundhed til færre penge. Under det massive omkostningspres forventes sektoren at professionalisere arbejdsgangene via samarbejde mellem aktørerne på området - både i gængse leverandørforhold, men også i forskellige partnerskaberkonstruktioner. Samspillet mellem en offentlig sektor og en innovativ privat sektor vil ofte give udslag i udfordringer.

Gennem årene har vi opnået betydelig forståelse for sundhedssektorens aktuelle udfordringer - og vores erfaring er opnået ved at arbejde intenst "på begge sider". Tværgående samarbejde mellem den offentlige og private side er blandt vores kernekompetencer, uanset, om samarbejdet er baseret på frit-valgs reguleringen eller på præmissen om effektiv drift. Vi har stor erfaring i overdragelse af lægepraksisser, tandlægeklinikker m.v.

I et samspil af egne tværfaglige ressourcer og relevante samarbejdspartnere sikrer vi vores klienter den ekspertrådgivning, der er nødvendig for at imødekomme kravene om effektive arbejdsgange og professionelt samarbejde mellem forskellige aktører.

Vi rådgiver blandt andet regioner, myndigheder, hospitaler, institutioner, men også virksomheder og forskellige former for praksisser om:

  • samarbejde mellem den offentlige og private sundhedssektor
  • valg af samarbejdsform ved etablering af samarbejder mellem forskellige aktører, f.eks. i forbindelse med udvikling af nye løsninger til sammenhængende behandlinger af borgere og patienter eller innovation af nyt udstyr
  • konsortieaftaler og tilskudsaftaler, herunder hvor denne udvikling er helt eller delvist finansieret under EU's rammeprogrammer, FP7/Horizon 2020
  • kommerciel udnyttelse af innovationsarbejder i selskabsform
  • offentlig-privat partnerskab (OPP) og Offentlig-privat innovation (OPI)
  • aftaler i forbindelse med en kommende implementering af sundhedsreformen
  • regioners opgaver for andre myndigheder
  • overdragelse af lægepraksis, tandlæge-, fysioterapeut- og kiropraktorklinik
  • klagesager og retssager
  • patientdata og elektroniske patientjournaler
  • sundhedslovens administration og samspillet med forvaltningsretlige principper, herunder habilitet og aktindsigtsspørgsmål.

Kontakt

Jeppe Buskov
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 15
Mob. +45 24 86 00 18
Nicolai Lindgreen
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 70
Mob. +45 40 61 14 82
Oliver Machholdt
Partner (København)
Dir. +45 38 77 46 06
Mob. +45 61 20 11 74