Hvornår er en advokatundersøgelse relevant?
Når der i en virksomhed, en myndighed eller en organisation opstår mistanke om alvorlige uregelmæssigheder, kan der være behov for, at mistanken bliver undersøgt til bunds af eksterne advokater.
En del undersøgelser af mulige uregelmæssigheder, herunder alvorlige krænkelser, kan gennemføres internt eller i et nærmere aftalt samarbejde mellem klient og advokat. I de mere alvorlige tilfælde kan der imidlertid være behov for at hele undersøgelsen placeres hos en ekstern advokat. Dette kan ofte være tilfældet, hvis interne kontrolfunktioner eller den øverste ledelse har (eller burde have haft) en rolle i det forløb, der skal undersøges, eller hvis der er et nært kendskab mellem den eller de personer, der indgår i undersøgelsen og den del af organisationen, der normalt ville gennemføre den pågældende undersøgelse. Tilsvarende kan der i problemsager, der er offentligt kendt, være behov for at placere en besluttet undersøgelse uden for den undersøgte virksomhed eller myndighed og samtidig fortælle offentligheden, hvordan undersøgelsen vil forløbe.
Hvorfor kan en advokatundersøgelse være en fordel?
- Virksomheden eller myndigheden får handlet på de indtrufne forhold og håndteret disse.
- Virksomheden eller myndigheden får mulighed for at indrette sig, så forholdene ikke gentager sig eller bliver håndteret bedre næste gang.
- Virksomheden eller myndigheden får genskabt den tillid, som kan være tabt eller svækket i forhold til medarbejdere, kunder, borgere og andre
Hvorfor sikrer uddelegering af en undersøgelse til en advokat validitet i resultatet?
- Undersøgelsen bliver gennemført med den fornødne faglige kompetence.
- Undersøgelsen bliver gennemført på et mere selvstændigt og objektivt grundlag og med en vis afstand til organisationen, der bliver undersøgt.
- Personer kan bidrage med viden under trygge rammer. Trygge rammer skaber incitament for flere henvendelser og bedre oplysning af forholdene
Rammer for gennemførelse af advokatundersøgelser
Advokatundersøgelser er ikke underlagt en fast definition i dansk ret. Karakteren af en advokatundersøgelse, herunder formål, emne, type og proces, varierer i praksis. Kendetegnende for alle advokatundersøgelser er dog, at en eller flere advokater skal undersøge og fastlægge et faktisk hændelsesforløb, og at advokaten i den forbindelse typisk får til opgave at forestå indsamlingen af oplysninger til brug herfor.
Kendetegnende for alle advokatundersøgelser er også, at undersøgelserne bliver indledt på baggrund af et skriftligt kommissorium, som advokaten og den rekvirerende virksomhed eller myndighed typisk udarbejder sammen, samt at undersøgelserne bliver afsluttet med en skriftlig afrapportering til rekvirenten. Kommissoriet udgør i den forbindelse et formaliseret opdrag fra den virksomhed eller myndighed, som ønsker undersøgelsen, og fastlægger formålet, afgrænsningen og de overordnede rammer for undersøgelsen. Sammen med de advokatetiske regler og den øvrige regulering, der finder anvendelse på advokatundersøgelser, bestemmer kommissoriet den proces, som undersøgelsen tager afsæt i.
Indsamling af oplysninger
Afhængigt af kommissoriet vil en advokatundersøgelse typisk indebære en indsamling, systematisering og bevismæssig vurdering af en omfattende række oplysninger. På baggrund heraf vil advokaten udlede et samlet faktum, som vil blive genstand for en analyse og vurdering i juridisk kontekst. På baggrund heraf vil advokaten identificere en eller flere typisk komplekse juridiske problemstillinger, som gør sig gældende i sagen. Advokaten vil også identificere de eventuelle retlige følger, som problemstillingerne giver anledning til. Kommissoriet har betydning for, hvordan den konkrete indsamling af oplysninger i advokatundersøgelsen foregår. I kommissoriet vil det være bestemt, hvilke spørgsmål undersøgelsen skal besvare. I den forbindelse vil det fremgå, om spørgsmålene alene ønskes undersøgt på baggrund af indhentelse af skriftligt og digitalt materiale, eller om undersøgelsen også skal omfatte indhentelse af indberetninger via en indberetningsordning samt afvikling af mundtlige interviews.
Rapportering og konklusioner i advokatundersøgelser
Advokaten vil udarbejde rapporten, når indsamlingen og systematiseringen af oplysninger er afsluttet, og advokaten har analyseret oplysningerne og identificeret de retlige problemstillinger og eventuelle retlige følger heraf. Kommissoriet for undersøgelsen vil i den forbindelse bestemme, hvordan og hvornår afrapportering til opdragsgiver skal finde sted. I forlængelse heraf vil kommissoriet bestemme, om det er hensigten, at advokatundersøgelsens konklusion, eller dele af denne, skal offentliggøres eller ej. Derudover vil advokaten i samarbejde med virksomheden eller myndigheden overveje, om bestemte personer skal underrettes om undersøgelsens afslutning og konklusion forud for afrapportering eller en eventuel offentliggørelse.
Download vores insight-publikation om advokatundersøgelser. Her kan du læse mere om de overvejelser, man bør gøre sig, når en advokatundersøgelse skal igangsættes, herunder om processen, samt om vores rådgivning og bistand i forbindelse med gennemførelsen af advokatundersøgelser.