Nyt EU-regelsæt for screening af udenlandske investeringer

I 2017 fremsatte Europa-Kommissionen et forslag om nye EU-regler for screening af direkte udenlandske investeringer, også kaldet Foreign Direct Investments (FDIs). I marts 2019 blev forslaget godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet, og reglerne finder anvendelse fra oktober 2020. 

Læs den nye FDI-forordning.

Hvorfor nye regler?

Formålet med de nye regler er at sikre, at EU kan reagere tilstrækkeligt hurtigt, hvis Europas sikkerhed eller andre strategiske interesser trues af investeringer fra tredjelande. 

Da Rådet godkendte forslaget, udtalte EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, at selv om EU har stor gavn af udenlandske investeringer, så kan det stigende antal udenlandske investeringer i EU's strategiske sektorer – herunder infrastruktur og telekommunikation – give anledning til bekymring. Det skyldes, at EU – i kraft af investeringerne – risikerer at blive underlagt tredjelandes kontrol, herunder fra udenlandske statsejede virksomheder. 

Flere danske politikere har givet udtryk for lignende synspunkter, eksempelvis i forbindelse med overvejelserne om Ørsteds eventuelle salg af eldistributionsforretningen Radius. 

Sammenlignet med EU's vigtigste handelspartnere, især USA, har EU historisk haft et meget åbent investeringsmiljø for udenlandske investorer. Udviklingen gennem det seneste årti har ført til en skærpelse af reglerne for screening af og tilladelse til udenlandske investeringer i en række medlemslande. På nuværende tidspunkt er der 14 medlemsstater, heriblandt Danmark, som har indført eller arbejder på at indføre forskellige typer af nationale screeningsmekanismer for at beskytte den nationale sikkerhed og offentlige orden gennem regulering af udenlandske investeringer i kritiske sektorer. 

Som et tydeligt eksempel på denne tendens har Tyskland for nylig sænket grænsen for screening af udenlandske investeringer fra 25 % til 10 % i tyske virksomheder. Også USA har inden for det seneste halve år indført markant skærpede reglerne for udenlandske investeringer og har – på forsøgsbasis – indført en obligatorisk anmeldelsespligt for alle udenlandske investeringer i kritiske teknologier.

Udvalgte sektorer

Forordningen indeholder en ikke-udtømmende liste over sektorer, der anses for særligt udsatte i forhold til udenlandske investeringer, for eksempel:

• kritisk infrastruktur (både fysisk og virtuel), eksempelvis strømforsyning og transport 
• kritiske teknologier, inklusive kunstig intelligens, robotteknologi og dual-use-produkter
• forsyning af kritiske råvarer
• adgang til følsomme oplysninger, herunder personoplysninger, eller muligheden for at kontrollere sådanne oplysninger
• medier (sikring af ytringsfrihed og pluralisme).

I forbindelse med screeningen opfordres medlemsstaterne til at undersøge og forholde sig til, om den udenlandske investor kontrolleres af et tredjelands regering, tidligere har været involveret i opsigtsvækkende aktiviteter, og om der er risiko for, at investoren deltager i kriminelle aktiviteter.  

Reglernes anvendelse i praksis

Det nye regelsæt indfører ikke identiske regler og procedurer for alle medlemsstater, men indfører nogle redskaber og processer for at sikre et bedre samarbejde både landene imellem og mellem landene og Kommissionen. Derfor bliver der også indført et krav om, at medlemsstaterne skal rapportere enhver screening af udenlandske investeringer til Kommissionen og andre medlemsstater, som derefter har mulighed for at sende eventuelle bemærkninger eller vigtige oplysninger til den screenende medlemsstat. 

Kommissionen har mulighed for at komme med en udtalelse, hvis en investering mistænkes for at udgøre en trussel mod sikkerheden eller den offentlige orden i mere end én medlemsstat, eller hvis Kommissionen har relevante oplysninger om den pågældende investering. Kommissionen kan også komme med en udtalelse, hvis investeringen kan have en negativ effekt på fælleseuropæiske projekter og programmer, eksempelvis Horizon2020 (rammeprogram for forskning of innovation inden for blandt andet kunstig intelligens) eller Galileo (satellitbaserede navigationssystemer). Hvis medlemsstater ikke følger Kommissionens udtalelser, skal de kunne redegøre for det. 

Forordningen gør det ikke obligatorisk for medlemslandene at indføre screeningsmekanismer for udenlandske investeringer, men den fastsætter nogle krav til de medlemsstater, der ønsker at opretholde eller indføre sådanne regelsæt. Medlemsstaternes screeningsmekanismer skal blandt andet:

• have korte, erhvervsvenlige tidsfrister
• være transparente
• ikke indebære forskelsbehandling mellem tredjelande
• tage hensyn til virksomheders fortrolighedsforpligtelser.

Det er op til medlemsstaterne selv at fastsætte de nærmere betingelser for screening, detaljerede procedureregler og at foretage de konkrete vurderinger af resultaterne af screeningerne, herunder en eventuel blokering af udenlandske investeringer. 

Konsekvenser for virksomheder og investorer

Vilkårene for selve anmeldelsespligten for udenlandske investeringer, og eventuelle tærskelværdier herfor, vil fortsat være reguleret af den enkelte medlemsstat og derfor variere fra land til land. Danske virksomheder, der overvejer at modtage udenlandsk kapital eller at investerer i andre EU-lande, bør derfor først og fremmest følge udviklingen i de danske og andre involverede landes nationale regler. Det gælder særligt for virksomheder, der er engageret i de udvalgte, kritiske sektorer.

FDI-forordningen skaber en forbindelse mellem FDI-screening og fusionskontrol ved at bede medlemsstaterne om at bestræbe sig på at oplyse, om investeringen også skal fusionsanmeldes til Kommissionen. Fusionskontrolprocessen og FDI-screeningprocessen har mange ligheder. Eksempelvis indebærer begge en anmeldelse til den relevante myndighed, der foretager en vurdering af, om den pågældende transaktion kan komme til gavn eller skade for samfundet. Vores anbefaling er at integrere FDI-screening, herunder hvor og hvorvidt investeringen skal anmeldes, i forbindelse med øvrige due diligence-processer samt i forbindelse med eventuel screening af fusionskontrolforpligtelser. 

Kromann Reumerts rådgivning

Kromann Reumerts team af specialister har mange års erfaring med at rådgive danske og europæiske virksomheder om alle forhold vedrørende international handel, investeringer, transaktioner og fusionskontrol. Vi følger udviklingen i både de amerikanske og europæiske regler tæt, og vi står til rådighed til at vurdere konkrete risici og rådgive om kommercielt gangbare løsninger.