Konkurrenceret

Kromann Reumerts konkurrencegruppe er markedsførende inden for konkurrenceret, statsstøtteret og EU-ret. Vi har over 30 års erfaring med at rådgive inden for alle typer af konkurrenceretlige problemstillinger, både i en dansk, europæisk og international kontekst.

Konkurrencereglerne fylder i dag meget i de fleste virksomheders hverdag. Reglerne er komplekse og håndhæves på flere niveauer - i Danmark, på europæisk og globalt plan, men i visse tilfælde også personligt over for ledelsesmedlemmer. Hvis du ikke overholder reglerne, kan det føre til betydelige bøder og dårlig omtale, men også kontraktuel ugyldighed til skade for din virksomheds kommercielle interesser. En konkurrencesag kan være særdeles byrdefuld, og det er derfor vigtigt, at du sikrer de nødvendige vurderinger og compliance på et tidligt tidspunkt.

Vores rådgivning

Vores rådgivning baserer sig på en værdiskabende "no nonsense"-tilgang, hvor vi i samarbejde med dig som klient tilrettelægger den bedst mulige tilgang til det konkrete projekt eller den konkrete sag. Vi tager afsæt i den kommercielle virkelighed, som sagen vedrører, og vi arbejder målrettet for at sikre, at vores rådgivning baserer sig på den fornødne forretningsforståelse.

Vi er proaktive i vores rådgivning, og vi sikrer sammen med vores klienter først og fremmest, at forskellige projekter kan tilrettelægges og gennemføres, uden at konkurrencereglerne skal blive en unødig hindring eller risiko. Det kræver en afdækning af det regulatoriske landskab i kontekst af det kommercielle grundlag for et konkret projekt.

Når der alligevel opstår en sag - eksempelvis i form af en myndighedsforespørgsel/-undersøgelse - bistår vi med at sikre, at sagsforløbet bliver så gnidningsfrit som muligt. Det være sig eksempelvis ved at sikre en hurtig fusionsgodkendelse, men også ved at sikre en transparent og ærlig risikovurdering i forbindelse med eksempelvis retssager og straffesager. Vi gør en stor indsats for at levere en helhedsorienteret sagshåndtering fra A-Z.

Vores erfaring og ekspertise

Vores væsentligste styrker er vores betydelige andel af internationalt rettede sager og aktiviteter, vores sagsvolumen og erfaringsgrundlag inden for alle typer af konkurrencesager samt vores langvarige relationer til klienter, myndigheder og kolleger.

Vi har mange års erfaring med at håndtere sager for både de danske konkurrencemyndigheder og domstole samt ved Europa-Kommissionen og for EU-domstolene. Vi har også bred erfaring med at håndtere sager for øvrige udenlandske konkurrencemyndigheder, hvilket ofte sker i samarbejde med vores internationale netværk af førende advokatkontorer. Vi tilbyder dermed en "one-stop-shop"-sagshåndtering på både danske, europæiske og internationale sager.

Konkurrenceøkonomi

Konkurrencereglerne har det særpræg, at økonomi spiller en stor rolle i anvendelsen af reglerne. Vores team består også af førende konkurrenceøkonomer, som har betydelig erfaring med alle typer af konkurrencesager og de mange analyser, der ofte lægges til grund. Det er centralt for vores rådgivning, at vi understøtter den juridiske argumentation med relevante økonomiske teorier og analyser. Det skaber ikke bare et bedre resultat, men sikrer også, at alle relevante kommercielle forhold bliver inddraget i vurderingen af sagen. Læs mere under Konkurrenceøkonomi og økonomisk analyse.

Legal Tech-værktøjer

Vi anvender en række Legal Tech-værktøjer  i vores arbejde. Det bidrager til en effektiv sagshåndtering, men er også med til at sikre transparens og løbende forventningsafstemning med vores klienter. Eksempelvis tilbyder vi via vores TeamUp-produkt en agil fildelingsplatform, som også sikrer en detaljeret dokumentation af større og mere komplekse sagsforløb. Vi har også stor erfaring med at anvende eDiscovery-værktøjer i forbindelse med undersøgelsessager og retssager. Project Management & E-Services har ekspertisen til at sikre det optimale udbytte af disse værktøjer og arbejder dedikeret med at anvende dem.

Kromann Reumert on Call

Vi tilbyder desuden produktet "Kromann Reumert On Call", som er en gratis app, der giver dig mulighed for omgående at få bistand fra vores specialister i forbindelse med en kontrolundersøgelse.

Faglige fora og undervisning

Flere af vores rådgivere er engagerede i forskellige danske og internationale faglige fora, ligesom vi underviser på universitetsniveau og løbende udgiver faglige artikler og bøger på danske og internationale forlag.

Markante sager

Vi har blandt andet rådgivet:

  • Widex i forbindelse med fusionen med Sivantos
  • Danica Pension i forbindelse med opkøbet af SEB Pension
  • NKT i forbindelse med den internationale "Power Cables"-kartelundersøgelse
  • SAS i forbindelse med den internationale "Air Freight"-kartelundersøgelse
  • Ørsted i den mangeårige "Elsam-sag" (konkurrenceerstatningskrav)
  • Ørsted i forbindelse med frasalget af Radius
  • Ageras i forbindelse med én af de første danske platformsundersøgelsessager
  • Eniig i fusionen med SE (Norlys).
...

Specialeområder

Vi tilbyder rådgivning inden for flere specialeområder under konkurrenceret.

Kontakt

Jens Munk Plum
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 11
Mob. +45 21 21 00 22
Erik Bertelsen
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 43 11
Mob. +45 20 19 74 12
Morten Kofmann
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 35
Mob. +45 24 86 00 40