Ansættelses- og arbejdsret

Kromann Reumerts afdeling for ansættelses- og arbejdsret rådgiver danske og internationale virksomheder om individuel ansættelsesret og kollektiv arbejdsret. Vi bistår både private og offentlige virksomheder og har i kraft af vores omfattende internationale arbejde stor indsigt i de strømninger, der karakteriserer udviklingen på HR-området.

Ansættelses- og arbejdsretten omfatter et væld af komplekse regelsæt og kollektive overenskomster. Disse fastlægger rammer og begrænsninger for arbejdsgiverens råderum og har betydning for virksomhedernes håndtering og beslutninger i forhold til deres medarbejdere.  

De mange regelsæt inden for ansættelsesretten er relevante både i forbindelse med den daglige personaleadministration, ved ansættelse og afskedigelse af medarbejdere, samt i de særlige situationer (blandt andet virksomhedsoverdragelser, omstruktureringer og undersøgelsesforløb), som opstår i forholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder.

Som arbejdsgiver er du derfor løbende i berøring med ansættelses- og arbejdsretten, og grundet den meget dynamiske udvikling i både den lovmæssige regulering og omfattende praksis kan det være vanskeligt at holde sig ajour. De fleste arbejdsgivere oplever derfor at have behov for juridisk rådgivning.

Vores rådgivning

Vi rådgiver primært arbejdsgivere, men også bestyrelser og direktører inden for mange forskellige brancher. Vi har altid fokus på, at vores juridiske rådgivning er forretningsmæssig værdiskabende samt operativ, og vi oplever ofte, at vores rådgivning er med til at foregribe potentielle konflikter mellem arbejdsgiver og medarbejder. Vi har desuden betydelig erfaring med at håndtere sensitive sager, der - foruden de juridiske aspekter - også involverer udfordringer af kommunikativ og/eller omdømmemæssig karakter.  

Vi arbejder ofte med internationale klienter. Med et bredt internationalt netværk inden for ansættelses- og arbejdsretten kan vi i samarbejde med vores dygtige internationale kollegaer rådgive i komplekse sager, som involverer regelsæt fra flere jurisdiktioner.  

Ansættelsesretten indeholder mange specialeområder. Følg linkene i oversigten for at læse om vores rådgivning inden for de forskellige områder. 

Specialeområder

Vi tilbyder rådgivning inden for flere specialeområder under ansættelses- og arbejdsret.

Kontakt

Marianne Granhøj
Partner (København)
Dir. +45 38 77 46 80
Mob. +45 24 27 48 20
Jens Lund Mosbek
Partner (København)
Dir. +45 38 77 46 81
Mob. +45 23 64 60 60