Life Science

Vi rådgiver danske og udenlandske life science-virksomheder og investorer om alle juridiske forhold inden for life science-området.

Life science-industrien er underlagt omfattende regulering, som stiller store krav til virksomhederne. Samtidig er det en industri i hastig udvikling, hvor der løbende udvikles nye behandlingsformer samt digitale sundhedsløsninger.

Vores life science-team rådgiver alle typer af life science-virksomheder, herunder inden for biotek, lægemidler, medicinsk udstyr, medicinsk cannabis, kosmetik og kosttilskud. Vi har rådgivet om juridiske og strategiske udfordringer og tvister på området gennem mange år og har dermed opnået indgående kendskab til branchen.  

Vores rådgivning

Vi rådgiver om alle juridiske forhold inden for life science-området, blandt andet:

  • myndighedsgodkendelser
  • kliniske forsøg
  • licens-, forsknings- og udviklingsaftaler
  • produktion og distribution af lægemidler
  • market access
  • reklame for lægemidler og medicinsk udstyr
  • tilknytning mellem industrien og sundhedspersoner
  • aktionærforhold og kapitalrejsning
  • M&A-transaktioner, herunder overdragelse af lægemiddelporteføljer
  • beskyttelse og håndhævelse af immaterielle rettigheder, herunder patenter
  • parallelimport
  • behandling af sundhedsdata og anden persondata
  • digitale sundhedsløsninger
  • konkurrence- og udbudsretlige forhold
  • produktansvar og erstatningssager
  • apoteksforhold.

Vores team og samarbejder

Vores life science-team arbejder tværgående og består af jurister, som – udover Life Science – har speciale i IP, Forretningshemmeligheder, Kapitalmarkeder, Selskabs- og fondsret, Virksomhedsoverdragelser, Dispute Resolution, Persondata og Konkurrenceret.

Sammensætningen af relevante kompetencer sikrer den nødvendige bredde og ekspertise, så du som klient modtager specialistrådgivning inden for alle juridiske aspekter af en given opgave.

Vores team deltager aktivt i den fortsatte udvikling af retsområdet. Oliver Machholdt er bestyrelsesmedlem i Danish Life Science Law Association (DALILA), og Nicolai Lindgreen er formand for bestyrelsen i Foreningen Industriel Retsbeskyttelse (FIR) samt den danske afdeling af the International Association for the Protection of Intellectual Property (AIPPI). Nicolaj Bording er bestyrelsesmedlem i FIR. 

Kontakt

Oliver Machholdt
Partner (København)
Dir. +45 38 77 46 06
Mob. +45 61 20 11 74
Nicolai Lindgreen
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 70
Mob. +45 40 61 14 82
Jeppe Buskov
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 15
Mob. +45 24 86 00 18