Nyhed

Gik du glip af noget i august?

Vi tager hul på efteråret med et tilbageblik på spændende nyheder fra august. Hvis ikke du allerede er helt up-to-date på nyhedsfronten, giver vi dig her et kort overblik, så du let kan komme det.

Ny statslig standardkontrakt for IT-driftsydelser offentliggjort

Den længe ventede standard-IT-driftskontrakt (K04) blev offentliggjort den 25. august 2020. K04 skriver sig ind i rækken af offentlige standardkontrakter, der ellers tidligere alene har fokuseret på systemanskaffelserne.

Læs nyheden.

Hvordan påvirker solpaneler din ejendomsskat?

Der er godt gang i opstillingen af solpaneler i hele Danmark, og det skyldes især panelernes mange fordele. Der er dog en række forhold, du skal være opmærksom på, inden du opstiller solpaneler på din jord eller lader andre gøre det. I denne nyhed får du et overblik over, hvordan opstilling af solpaneler eksempelvis kan påvirke din ejendomsskat.

Læs nyheden.

Et sponsorat til en badmintonklub anset for bestikkelse

I en nyligt afsagt dom har Retten i Aarhus idømt en tidligere forvaltningschef fra Aarhus Kommune og en leverandør til kommunen betinget fængsel og samfundstjeneste for at have modtaget og betalt bestikkelse. Bestikkelsen bestod blandt andet i betaling af et løbende sponsorat til en badmintonklub til en samlet værdi af 210.000 kroner. Samtidig ansås deltagelse i en golftur til Sverige for at have et fagligt formål og var dermed ikke bestikkelse. Dommen belyser en række af de konkrete momenter, som domstolene tillægger betydning ved vurderingen af, om repræsentation og leverandørbetalte arrangementer udgør bestikkelse. 

I denne nyhed analyserer vi dommen og kommenterer på afgørelsen, som er den seneste dom i rækken af flere nyere afgørelser om bestikkelse af danske embedsmænd.

Læs nyheden. 

Indsigt i andres tilbud – bliver det en utilbørlig fordel?

Klagenævnet for Udbud har igen haft mulighed for at tage stilling til, om en aktindsigt i en konkurrents tilbud giver en utilbørlig konkurrencefordel i et (gen)udbud. I denne nyhed kan du læse, det førte til afvisning.

Læs nyheden.

Undgå uenighed – tag stilling til entreprisesummens indeksregulering

AB 18 §§ 34 og 35 indeholder bestemmelser om regulering af entreprisesummen. Bestemmelserne stammer fra det nu ophævede 'fastpriscirkulære', som gjaldt for staten som bygherre og ofte blev aftalt mellem private parter. Men hvor parterne før aktivt skulle tilvælge bestemmelserne, skal parterne nu – hvis AB 18 er aftalt – aktivt fravælge eller supplere bestemmelserne, hvis de ikke ønskes anvendt i deres rene form. I denne nyhed kan du blive klogere på, hvordan entreprisesummen reguleres.

Læs nyheden.

Erhvervsstyrelsen styrker kontrolindsatsen overfor ulovlige ordinære udbytter

Erhvervsstyrelsen har igangsat en kontrolindsats med fokus på aktie- og anpartsselskabers udlodning af ordinært udbytte, hvor der ikke har været tilstrækkelige frie reserver til at foretage udlodningen. Kontrolindsatsen vil derfor særligt fokusere på årsrapporter med indikationer på ulovlige udbyttebetalinger. Bliv klogere på det nye tiltag i denne nyhed.

Læs nyheden.

Kommissionen foreslår kapitalmarkedspakke som konsekvens af COVID-19

EU-Kommissionen har foreslået en genopretningspakke for kapitalmarkederne. Forslaget skal gøre det lettere for kapitalmarkederne at hjælpe europæiske virksomheder gennem den krise, som COVID-19-pandemien har medført. I denne nyhed kan du læse om pakkens foreslåede ændringer i Prospektforordningen, MiFID II, Securitiseringsforordningen og Kapitalkravsforordningen (CRR).

Læs nyheden.

Finanstilsynet følger op på suspension af forventninger som følge af COVID-19

I en nyhed fra den 3. august 2020 har Finanstilsynet fulgt op på tilsynets tidligere nyhed om suspension af børsnoterede selskabers forventninger som følge af COVID-19. Finanstilsynet forventer, at udstedere nu som udgangspunkt har et sådant grundlag for at vurdere konsekvenserne af COVID-19, at der kan meldes (nye) forventninger ud til markedet.

Læs nyheden.

Kontakt

Anders Stubbe Arndal
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 05
Mob. +45 20 44 21 92